Yoga
Selvkærlige yogaforløb til dig der er gravid og på barsel og Nordic Kundalini yogaforløb for alle.
I mine yogaflow forløb får du helstøbt og eksklusiv gravid og barselsyoga. Et ugentligt frirum til at komme fra hovedet og ned i kroppen, balancere dit nervesystem og få ro i sindet.
Nyd et selvkærligt pusterum i smukke og hyggelige omgivelser. Med plads til at vende opmærksomheden indad og forbinde dig kærligt til dig selv og barnet i din mave.
Mine Nordic Kundalini yogaforløb er for alle der holder af yoga der er blottet for præstation og som forener krop, sind og sjæl på fineste vis ved hjælp af fysiske øvelser, meditation og hvile i et balanceret flow. Krydret med lydhealing og aromaterapi som understøttende og sansende elementer.


Yogaflow – Selvkærlig ventetid
Forløbet er skræddersyet til dig der er gået på barsel og er gået ind i den sidste ventetid inden fødslen af dit barn og som ønsker at styrke og nære både krop, sind og sjæl frem mod fødslen. En ugentlig tryg og selvkærlig bobbel hvor du er i fokus og møder ligesindede kvinder i samme livsepoke.
En forløb sat sammen af gravidyoga, åndedrætstræning, guidet meditation, restorativ hvile, skriveøvelser, refleksion og deling, sanselig aromaterapi, blid lydhealing og nærende forplejning. Alt sammen skabt med intentionen om, at du kan lade dig inspirere, nære og forkæle i både krop, sind og sjæl.
Du vil balancere og berolige dit nervesystem, forløse stagneret energi og skabe større flow og glæde både kropsligt og mentalt.
Sessioner i forløbet
På forløbet hylder vi ventetiden inden fødslen ved at styrke følelsen af tillid, taknemlighed og kærlig egenomsorg. Et vigtigt fundament at gå til fødsel på. Du laver små selvkærlige praksisser mellem sessionerne.
Vi mødes 4 gange á to timer. Start på forløbet når det passer dig i tredje trimester. Dog senest i uge 37.
Temaer vi arbejder med på sessionerne:
- Session 1: Et roligt nervesystem
- Session 2: Kærlig egenomsorg
- Session 3: Kald dit kærlige netværk ind
- Session 4: Tillid og taknemlighed
Forløbet foregår i mine hyggelige lokaler i Mejlgade.
Som medlem af Sygeforsikringen `danmark´ kan du få refusion på forløbet som aktivt medlem i gruppe 1., 2. og 5.
Skriv blot at du er medlem af Sygeforsikring `danmark´ i kommentarfeltet ved tilmelding, så sørger jeg for indberetningen.


Forløbet indeholder
- 8 timers kærlig og nærværende undervisning med gravidyoga, meditation, åndedrætsøvelser, sanselig lyd og aromaterapi, refleksions og skriveøvelser samt dyb guidet afspænding ved hver session.
- Eget journalhæfte til refleksions og skriveøvelser
- En lækker og balancerende aromaolie til at tage med hjem og støtte din selvkærlige praksis mellem mødegangene
- Pausetid til en kop varm the og en snak med dine medgravide.
- Økologisk og nærende forplejning på alle sessioner
- Fri jordemodervejledning gennem hele forløbet og frem til fødslen pr. mail eller telefon
Tilmeld kommende hold Nye datoer i Aarhus kommer til efteråret 2024
Nordic Kundalini Yoga
Nordic Kundalini Yoga er en vidunderlig dynamisk og meditativ yogaform der gennem åndedrætsøvelser, fysisk bevægelse, meditation og mantra i et flow skaber balance mellem vores maskuline og feminine kvaliteter. Alt sammen med et særligt fokus på at forbinde krop, sind og sjæl og bringe nærvær i nuet og øge din bevidsthed.
Yogaen balancerer dine hormoner og støtter i høj grad dit rolige nervesystem. Du bliver styrket rent fysisk, får ro på sindet og oplever en dyb og kærlig kontakt med dig selv og dit indre.
Nordic Kundalini yoga er den klassiske Kundaliniyoga tilføjet et ekstra nutidigt fokus på balancen mellem aktivitet og hvile, maskulin og feminin energi og på de sansende elementer som lydterapi og aromaterapi.
Kundaliniyogaen regnes for at være den ældste og mest spirituelle yogaform med over 5000 år på bagen. Oprindeligt praktiseret af kvinder og kaldt hverdagens yoga. En yogaform der kombinerer sang, bevægelser og vejrtrækning i bestemte mønstre. Formålet er at styrke den fysiske krop, få ro i dit sind og på sjæleplan en større åndelig bevidsthed.


Månedstema
Hver måned arbejder vi med et nyt tema. Vi udnytter gentagelsen magi og går i dybden med en specifik kriya. En kriya er et yogasæt sat sammen af specifikke øvelser for at understøtte et tema eller et chakraområde.
Ved at gentage den samme kriya over fire mødegange vil du mærke en markant større effekt på både krop og sind og også på et mere subtilt sjæleplan arbejder øvelserne og meditationerne dybere over tid.
Forløbet indeholder
- 6 timers kærlig og nærværende yogaundervisning i smukke og hyggelige rammer
- Meditation, åndedrætstræning og dyb guidet afspænding
- Blid lydhealing og sanselig aromaterapi
- Økologisk the og snacks til alle mødegange
- Inspiration til små selvkærlige praksisser mellem mødegangene

Tilmeld kommende hold Datoer for Nordic Kundalini yoga forløb på NAYA Himmelbjerget kommer til efteråret 2024
Skriv dig op til mit nyhedsbrev
Få besked når nye hold starter og emner indenfor mental og fysisk velvære.
Det koster ingenting og du kan afmelde dig lige når du vil.